Stress som diagnose hos voksne

Hvad er stress?

Stress er kroppens og psykens naturlige reaktion på belastning. Kortvarig stress kan være hensigtsmæssig, men bliver belastningen vedvarende, kan stress udvikle sig til en tilstand der påvirker både krop og funktionsniveau — og i nogle tilfælde glide over i angst eller depression.

Hvordan kan det føles?

Mange oplever en kombination af kropslige og psykiske symptomer: Søvnproblemer, hovedpine, hjertebanken, koncentrationsbesvær, irritabilitet, hukommelsesproblemer og en følelse af ikke at kunne overskue selv små opgaver. Nogle trækker sig fra sociale sammenhænge eller føler sig "udbrændte".

Er stress en diagnose?

Stress er ikke en selvstændig diagnose, men en reaktion — kroppens og psykens måde at svare på belastning. Kortvarig stress er normal og kan endda være hensigtsmæssig, fordi den hjælper os med at præstere, når noget er vigtigt. Det er, når belastningen står på over længere tid uden tilstrækkelig restitution, at stress kan blive et helbredsproblem, der påvirker både trivsel og funktionsniveau.

I de diagnosesystemer, læger arbejder med, findes der dog beslægtede diagnoser, som handler om reaktioner på belastning. En akut belastningsreaktion er en kortvarig, kraftig reaktion på en overvældende hændelse eller situation, og en tilpasningsreaktion er en længerevarende reaktion på vedvarende belastning eller forandringer i livet. "Udbrændthed" er ikke i sig selv en psykiatrisk diagnose, men beskriver en tilstand af udmattelse, ofte i forbindelse med langvarig belastning — typisk på arbejdet, men også i privatlivet. Hvad der er det rette billede i netop din situation, er noget, vi vurderer fagligt — ikke noget, du selv skal kunne afgøre på forhånd.

Det vigtigste at vide er, at stress skal tages alvorligt, uanset om der sættes en diagnose på eller ej. Vi sætter ikke en "stress-diagnose" — men vi laver en grundig faglig vurdering af din belastning, dine symptomer og deres sværhedsgrad, så vi sammen finder den indsats, der hjælper dig bedst.

Kronisk og langvarig stress — hvorfor det skal tages alvorligt

Når stress står på over længere tid uden pauser nok til at restituere, taler man i daglig tale om kronisk eller langvarig stress. Det er ikke en diagnose, men en beskrivelse af en tilstand, hvor kroppen og psyken har været i alarmberedskab for længe. For mange viser det sig som vedvarende træthed, søvnproblemer, koncentrations- og hukommelsesbesvær, irritabilitet eller en følelse af ikke at kunne overskue selv små opgaver.

Langvarig stress er en kendt risikofaktor for, at der kan udvikle sig andre psykiske tilstande — særligt depression og angst, som begge er selvstændige diagnoser. Det betyder ikke, at langvarig stress med sikkerhed fører til en depression eller en angstlidelse; mange kommer sig, når belastningen aftager, og der sættes ind i tide. Men det er en god grund til at tage symptomerne alvorligt og søge hjælp, frem for at vente på, at det går over af sig selv.

Netop derfor ser vi altid på din samlede situation. Når vi vurderer stress, er en del af opgaven at afdække, om der allerede er tegn på depression, angst eller andre tilstande, der kræver en bredere indsats.

Sådan arbejder vi med stress

Stress – faglig vurdering og målrettet indsats.

Stress er en naturlig reaktion på belastning, men når den står på over tid, kan den få alvorlige konsekvenser for både psykisk og fysisk helbred. Mange oplever søvnproblemer, koncentrationsbesvær, irritabilitet eller nedsat arbejdsevne.

I Privat Psykiatrisk Center undersøger vi sammen dine stresssymptomer ud fra en grundig faglig vurdering, hvor vi afdækker både belastninger, symptomer, sværhedsgrad og bagvedliggende faktorer. Ofte kan stresssymptomer være forbundet med andre psykiske tilstande, som kræver en bredere udredning.

Målet er at skabe overblik og finde den indsats, der bedst understøtter genopbygning af funktion og bæredygtig tilbagevenden til hverdagen.

Behandling af stress og belastningsreaktioner er typisk terapeutisk, men medicin kan også komme på tale, hvis stress-tilstanden har udviklet sig til en regelret angst- eller depressionslidelse.

Hvornår skal du søge hjælp?

Hvis symptomerne påvirker dit funktionsniveau i din hverdag, dit arbejde eller dine relationer, anbefaler vi, at du kontakter os. Vi tager helst imod patienter, som er visiteret hos egen læge først, så vi er sikre på, at dine omstændigheder passer til, hvad vi kan hjælpe med.

Vi udreder og behandler kun voksne (18+). Er du under 18, eller står du med et mindreårigt barn, skal du kontakte jeres praktiserende læge eller Børne- og Ungdomspsykiatrien i jeres region.

Har du brug for akut hjælp?
Ring 112 ved livsfare, Livslinjen 70 201 201 (døgnåbent), eller din psykiatriske akutmodtagelse. Vi besvarer kontaktformularen snarest muligt og inden for 2 hverdage — ikke akut.